layout layout layout
Tilknyttede eksperter

SHEA har udover 5-6 kompetente trænere tilknyttet en lang række eksterne eksperter der hver især varetager dele af udviklingen af håndbold talenterne.

Her er et udpluk af de tilknyttede eksperter på SHEA:


Mental træning / Individuel coachning

SHEA arbejder på flere forskellige områder med mental træning og individuel vejledning. I dette arbejde er Aksel Nørgaard blandt andet tilknyttet, som også arbejder sammen med Liga herrerne i Skanderborg Håndbold. Derudover arbejder SHEA med forskellige temaer ad hoc fra år til år, for at tilbyde eleverne nogle nye input fra sæson til sæson.

Nicolaj Statager
Aksel Nørgaard

Fysisk træning

Thomas Cortebeeck har været ansvarlig for den fysiske træning på SHEA siden opstarten af akademiet i 2008. Derudover er han ansvarlig for den fysiske træning på Skanderborg Håndbolds Herre Liga hold.

Thomas er kandidat i Idræt og har specialiseret sig i træningsfysiologi samt bevægelses optimering. Han er tidligere landsholdsløber i atletik samt nuværende træner for nogle af de bedste atletikudøvere i Danmark. Derudover arbejder han individuelt med nogle af landets bedste spillere inden for håndbold og fodbold.

Spillere på SHEA vil arbejde ud fra de gældende anbefalinger for aldersrelateret træning. Der vil være stor fokus på skadesforebyggende træning, således at man på en forsvarlig måde vil få mulighed for at øge sin fysiske kapacitet og præstationsevne. Den fysiske træning bliver periodiseret således, at den understøtter de forskellige krav, som spillerne stilles overfor i løbet af en sæson. Vi periodiserer ikke for at formtoppe, men for at skadesforebygge.

Thomas Cortebeeck
Fysisk træner Thomas Cortebeeck (Foto: Per Fløng)

Fysioterapi

SHEA har tilknyttet 2 fysioterapeuter; Morten Kirk Olesen og Katja Rasmussen.

Fysioterapeuterne sikrer både individuel skadesforebyggende træningsøvelser til hver enkelt spiller, samt behandling af eventuelle skader. Spillerne tilses jævnligt (ugentligt) uanset om spillerne har skader. Mange skader kan tages på forkant ved regelmæssige undersøgelser og der lægges meget vægt på, at spillerne lærer at lytte til kroppens signaler. Der er udarbejdet et regelsæt omkring fysioterapeutens beføjelser, som trænerne nødvendigvis skal overholde.


Specialtrænere

SHEA vil både have løbende gæstetrænere samt fast tilknyttede special trænere omkring spillerne, opdelt på fagområder som fløje, strege, playmaker, backs.


Ernæring

Sara Slott Petersen står for det ernæringsfaglige på SHEA. Alle udøvere på SHEA vil to gang om året få målt fedtprocent og få en kortere samtale vedrørende denne. Alle spillere og deres forældre vil desuden en gang om året blive inviteret til temaaften, hvor kost til eliteudøvere vil være hovedemnet. Sara har en bacheloruddannelse i Ernæring og Sundhed, med specialelinje i fysisk aktivitet. Hun læser desuden nu en kandidatuddannelse i idræt. Derudover er hun selv eliteudøver i atletik, og er med i Team Danmarks verdensklasse-gruppe. Hun deltog i 2012 ved OL i London og blev i 2016 europamester og vandt en sølvmedalje i Rio.

layout